
|
 |
 |
| Retningslinier for e-mærket |
|
For at e-mærket kan være et respekteret kvalitetsstempel, er der et sæt af retningslinier, som erhvervsdrivende skal overholde for at være tilknyttet den elektroniske mærkningsordning. Retningslinierne udgøres af:
- Lovgivningskrav
- Særlige krav om korrekt og etisk adfærd på nettet
Retningslinierne bygger på relevant lovgivning fra Markedsføringsloven, Købeloven, Persondataloven, Forbrugeraftaleloven og e-handelsloven.
Læs alle Retningslinier for e-handelsfondens elektroniske mærkningsordning
De særlige e-mærke krav, som ligger ud over lovgivning, handler blandt andet om persondata, reklamationer, aftaleindgåelse, reklame og konkurrencer. Den nærmere begrundelse for hvert krav fremgår nedenfor.
Efterleve Forbrugerklagenævnets afgørelser
Hvad? En e-mærket netbutik skal efterleve Forbrugerklagenævntes afgørelser. Er virksomheden ikke enig i klagenævnets afgørelse, skal sagen indbringes for en domstol.
Hvorfor? Det er vigtigt, at forbrugerne kan have tillid til, at de virksomheder, der er tilknyttet den elektroniske mærkningsordning, efterlever gældende lov og retsprocedurer.
Elektronisk reklame
Hvad? Såfremt en e-mærket netbutik vil udsende reklamemateriale (fx nyhedsbreve) til en kunde pr. e-mail, er det et krav, at kunden forinden har givet udtrykkelig og positiv tilladelse hertil, også selvom kunden tidligere har handlet på netbutikken.
Der skal således være opt-in løsninger. Det vil sige, at kunden aktivt skal afkrydse i en lille boks, for eksempel med "Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev". Hvorfor? For at undgå forbrugeren bliver "spammet", og fordi virksomheden kan løfte sin eventuelle bevisbyrde for, at han ikke har overtrådt Markedsføringslovens § 6 a om uanmodet henvendelse.
Konkurrencer
Hvad? Virksomheden må ikke afholde konkurrencer, hvor deltagelse er betinget af, at man tilmelder sig et nyhedsbrev. Hvorfor? e-handelsfonden vil gerne lægge afstand til SPAM og derfor er det vigtigt, at accepten til nyhedsbrevet er motiveret af interesse for dette - og ikke af udsigten til at vinde noget. Virksomheden er samtidig sikker på, at man overholder god markedsføringsskik og følger Forbrugerombudsmandens retningslinier.
Betaling
Hvad? Ingen forudbetaling. Almindelig konto-til-konto overførsel (herunder betaling pr. check) kan ikke accepteres, medmindre der er tale om salg til erhvervsdrivende, til forbrugere i udlandet eller hvis virksomheden sender varen først således at forbrugeren har modtaget varen på betalingstidspunktet.
Betaling for varen skal foregå gennem sikre og krypterede forbindelser. Den måde, betalingen kan foregå på, kan eksempelvis være via kort (Dankort, MasterCard, Visa etc.) eller pr. efterkrav.
Hvis der gøres brug af forudbetaling, må dette kun ske via et betalingssystem, hvor betalingsformidleren bærer risikoen, og kunden har tilbageførselsret, som svarer til indsigelsesordningen, Nordeas e-betaling og Danske Banks Netbetaling i overensstemmelse med ovenstående kriterier. Hvorfor? Dette krav er der kun som sikkerhed for forbrugeren. Hvis man som forbruger betaler med betalingskort eller via nævnte betalingssystemer, bærer banken risikoen, hvis fx varen ikke kommer frem. Det sikrer forbrugeren, at han/hun ikke mister penge på fupfirmaer og giver øget sikkerhed, så han/hun tør købe og betale online.
Aktiv accept af salgsbetingelser
Hvad? Når kunden indgår aftale om køb, skal kunden aktivt have accepteret alle salgsbetingelser, og denne accept skal være helt tydelig. Kunden skal altså have mulighed for at se betingelserne (fx ved at "scrolle" hen over dem), umiddelbart inden aftalen accepteres. Den aktive accept kan fx finde sted ved, at kunden sætter "flueben" i en lille boks, og dermed accepterer vilkårene, der vil kunne læses via et link. Hvorfor? Accept er en vigtig del af aftaleindgåelsen, og ved at kunden aktivt skal acceptere salgsbetingelserne, har netbutikken bedre mulighed for at bevise, at kunden er indforstået med de vilkår, aftalen er indgået på. Det er dermed en sikkerhed for aftalegrundlaget - både for forbruger og netbutik.
Persondatapolitik Hvad? Der skal informeres om de oplysninger, der behandles ved besøg på netbutikken, herunder registrering i logfil og brug af cookies. Hvis der bruges cookies, skal det oplyses, hvordan de slettes fra brugerens computer. Det skal oplyses, om personoplysninger: - opbevares krypteret - og i givet fald hvordan?
- transmitteres krypteret - eller ikke?
Hvorfor? Oplysningerne giver kunden et relevant billede af den tekniske sikkerhedsprofil, man har valgt for netbutikken.
Reklamation
Hvad? Der skal oplyses om "efter-salgsservice", herunder at kunden har to års reklamationsret, jf. Købeloven. Købeloven i sig selv indeholder ikke et oplysningskrav om dette. Hvorfor? For at sikre, at forbrugeren ved, hvad denne får extra i forhold til loven, og fordi man ikke må sælge garantier, som ikke stiller kunden bedre, end loven allerede gør.
Ordrebekræftelsen Hvad? Kunden skal modtage en ordrebekræftelse pr. mail og den skal indeholde oplysninger om fortrydelsesret og reklamationsret. Ifølge lovgivningen er det tilstrækkeligt, at man først får disse oplysninger samtidig med, at varen bliver leveret. Hvorfor? Kravet er til for både forbruger og netbutik. Hvis ordrebekræftelsen indeholder de anførte oplysninger og alle salgsbetingelser - og hvis virksomheden har en logfil over sendte mails - så er der formodning om, at virksomheden kan løfte bevisbyrden om, at salgsbetingelserne er accepteret af forbruger. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan forbrugeren have op til tre måneders returret. Forbrugeren kan via sin ordrebekræftelse se, hvordan han skal forholde sig, hvis han vil fortryde købet eller reklamere. Dette signalerer samtidig service og ingen fup.
Oplysninger om virksomheden
Hvad? Etableringsåret for virksomheden skal oplyses på netbutikken.
Hvorfor? Den periode, virksomheden har været i drift, kan alt andet lige være med til at give kunden en indikation af stabilitet. |
|
 |
|
|
|  |
|